”Ja, Julen er den fagre Tid,
Jeppe Aakjær
da alle Skjel udslettes,
et Hvil i Aarets lange Strid,
da alle Munde mættes.”
For Jeppe Aakjær var julen et højdepunkt i årets rytme. Et lyspunkt i en mørk tid. Et frikvarter fra det daglige slid. En mulighed for at alle kunne spise sig mætte. Et håb, der kalder på det bedste i mennesker og indbyder til gavmildhed og fællesskab. Selv overlevede Jeppe med nød og næppe sin første jul…
Mors Rok spinder tråden med nyn og sange fra det Aakjærske juleunivers. Lul-lul! Rokken går, mens Sneflokke kommer vrimlende og Spurven sidder stum bag Kvist og julegrisen venter på Per Smed og en uafvendelig skæbne…
I koncertens 2. del tager vi publikum med ned ad mindernes boulevard til vor barndoms juletræsfest på kroen. Frem vælder vandkæmmede erindringsbilleder med terylenebukser, laksko, butterfly og piger i hvide kjoler og sløjfer i håret. Forventningsfulde øjeblikke. Et strålende juletræ fra loft til gulv. Julens smukkeste salmer. Efterfulgt af danse- og sanglege, røde pølser, gul sodavand og julemand med godteposer. – Et højdepunkt i børnenes almanak…