Denne koncert udspringer af længslen efter atter at kunne mødes, lytte, lære, diskuttere, synge, glædes og frydes i fællesskab.
Pandemien giver anledning til refleksioner over menneskets skrøbelighed. Den har skærpet vores bevidsthed om sande livsværdier og fællesskabets nødvendighed. Vi er mindet om, at vi har hinandens liv i hænderne…
Mors Rok præsenterer en kavalkade af positive og optimistiske fortællinger og alle de bedste, lyseste og mest livsbekræftende sange, der hver for sig og tilsammen styrker følelsen af og bevidstheden om det, vi er fælles om som mennesker på denne jord.
Koncerten er inspireret af et indiansk visdomsord, Philip Faber og pigekoret, den nye højskolesangbog, en stor og rørende familiebegivenhed samt hverdagens lyse øjeblikke…